Talentakademiets campus den 21. november kl. 19

Kom til gratis oplæsning i campus den 21. november kl. 19 med Ørntoft og Bess

Vi er meget glade for at kunne præsentere Theis Ørntoft og Emma Bess til en oplæsnings- og cafeaften på Dansk Talentakademi.

Theis Ørntoft debuterede i 2009 med digtsamlingen Yeahsuiten (Gyldendal) og i 2014 fulgte Digte 2014 (Gyldendal). Senest er han i 2018 udkommet med romanen Solar (Gyldendal), der af Berlingskes anmelder blev kaldt 'den mest overbevisende reaktion på krisetegnene i vores samtid, jeg har set i dansk litteratur'.

Emma Bess debuterede i 2018 med den ligeledes anmelderroste novellesamling Mødre, døtre, søstre (Rosinante), der fintregistrerende og stemningsfuldt kredser om de nære relationer. Eller med Politikens anmelders ord: 'sitrende skønne, mystiske og helt igennem overrumplende noveller.'

Der vil være mulighed for at købe vin og kaffe før og efter oplæsningerne.

Arrangementet er støttet af Forfattercentrum.

Det er gratis og alle er velkomne!