Caroline Stadsbjerg

Hvad laver du nu?

Min debutroman, Carnivora, er netop udkommet i december 2022 hos Forlaget Futurum, og det er især denne roman mit mentorforløb drejede sig om – sparring på plot, historie, karakterer og ikke mindst sprog.

Mens jeg gik i mit mentorforløb på DTA, læste jeg psykologi på Aarhus Universitet, og arbejder nu som erhverspsykolog. I begyndelsen af 2022 bad jeg om at gå ned i tid, så jeg kunne skrive mere, og har nu en ekstra dag om ugen til skrivearbejde.

Hvad er det gode ved at gå på DTA?

For mig gav det mig både helt uundværlig sparring på mine tekster, og fik mig til at prioritere skrivningen. Det er let at lade være med at skrive, og alt for tit sidder man (jeg) med tanken om at “åh, hvor ville jeg gerne skrive noget mere”. Okay, så gør det! 

DTA giver én mulighed for at øve sig i at skrive, at få feedback (og at øve sig i at modtage og bruge på den!) og skaber et sted/rum, hvor man netop SKRIVER. Man vælger skrivningen til ved at gå på DTA.

Hvad har du taget med fra DTA?

Jeg har fået viden om sprog og om bøger. Jeg har lært mine styrker og svagheder i skrivningen at kende i langt højere grad end før. Jeg er i det hele taget mere bevidst om mine egne evner samt de skrivetekniske muligheder der er. Mit forløb handlede især om at skrive/redigere/færdiggøre en roman, og derfor blev det også meget konkret og direkte applicerbart, når vi sparrede. Det er derudover en måde at udvide sit netværk på, og kolleger som forfatter (som jo ellers kan være et meget ensomt fag) er virkelig fantastisk. 

Kulturinstitutioner som DTA er så vigtige, og bl.a. derfor holdt vi også udgivelsesreception på Carnivora hos DTA. Det er sådanne steder man skal værne om og gøre brug af.

Hans Peter Madsen

Hvad laver du nu?

Efter jeg blev færdig på Forfatterlinjen – og derefter også færdig på gymnasiet – tog jeg et semester på skrivelinjen på Testrup Højskole. 

Derefter flyttede jeg til Aarhus for at studere og er nu cand.mag. i litteraturhistorie.
Siden da, har jeg arbejdet som freelancer i forlagsbranchen. Primært arbejder jeg som skønlitterær oversætter. Derudover er jeg redaktør, både på dansk og oversat litteratur, og nu og da læser jeg også korrektur og løser opgaver som tekstforfatter af f.eks. pressemeddelelser, bagsidetekster og læsegruppe- materiale.
Desuden skriver jeg litteraturkritik i magasinet Atlas og holder i forlængelse af det foredrag om ny litteratur. Og så er jeg jo også forfatter – jeg debuterede med novellesamlingen Brænd huset ned, giv træet vand i 2021 og arbejder nu på en roman – og i den sammenhæng er jeg endt som fast underviser på forfatterlinjen på DTA. Så det er et meget sammensat arbejdsliv fyldt med gode opgaver.

Hvad er det gode ved at gå på forfatterlinjen på DTA?

Der er mange gode ting ved at gå på DTA. For mit vedkommende var det især tre ting:
1) Det, at få et fællesskab om det at skrive – at møde andre mennesker, der også skrev.
2) Det, at få gode råd og vejledning i forhold til det at skrive.
3) Det, at der var mange forskellige gæstelærere med hvert deres perspektiv på det at skrive – når man lærer at skrive på mange måder, lærer man jo også, at der ikke er én rigtig måde at skrive på, udover éns egen, selvfølgelig.

Hvad har du taget med fra DTA?

Noget af det vigtigste, jeg har taget med fra DTA, er nok gode skrivevaner – at man kommer til at tage det med at skrive alvorligt, fordi man møder andre mennesker, der tager det at skrive alvorligt. Ikke at der nødvendigvis er den store alvor forbundet med at skrive, men der er en alvor i at ville det, også selvom det jo kun er for sjov. Jeg var selv 15-18, da jeg gik på DTA, og det er ikke meget af det, jeg skrev dengang, der var godt – men det, at jeg fik det skrevet og blev ved med at skrive, var nødvendigt for langsomt at lære (forhåbentlig) at skrive godt.