ET RUM FOR FILMEKSPERIMENTER, FILMPRODUKTIONER OG FAGLIG OPBAKNING
Din egen filmiske praksis
Hvad er Filmlinjen?
- Vi udforsker hvad film kan være, udvider din horisont for filmiske fortællinger, og giver dig mulighed for at lave film i alle sine fantastiske afskygninger.
- Du vil møde film i sin bredeste form, fra fiktion til dokumentar – til foto og klip, og vil senere have mulighed for at specialisere dig, jo længere du kommer i forløbet.
Hvad får du ud af forløbet?
- Gennem hands-on-workshops, masterclasses med professionelle filmfolk, samt tværfagligt samarbejde med de andre linjer på Talentakademiet om manuskript, filmskuespil og videokunst, vil du have mulighed for at udvikle dit eget unikke filmsprog, og egne filmiske ideer.
- Få mentorhjælp til filmproduktion og videokunst, hvis du vil i gang med dit eget projekt. Uanset om du er nybegynder, arbejder på et projekt eller har en ambition om at komme i gang med at udforske noget kreativt indenfor filmmediet, så vil vi gerne hjælpe dig i gang.
Filmlinjens undervisning?
- Onsdag og torsdag kl. 16.15 – 19.45.
- Udover den faste undervisning får du løbende relevante tilbud, du kan deltage i som webinarer, filmfestivaler og events og du kan arbejde på egne projekter selvstændigt eller sammen med andre fra linjen.
Forløbets varighed?
- Du kan vælge at tage tre år på Filmlinjen f.eks. samtidig med din ungdomsuddannelse.
- Du kan vælge et fokuseret forløb på 1, 2 eller 3 år, hvis du for eksempel vil arbejde på et større projekt til at søge ind på en film- eller kunstskole efterfølgende.
Mere info:
- Pris: 15.000 kr. om året
- 36 undervisningsuger om året
- Holdstart: August 2025
- Flere spørgsmål? Kontakt os eller læs mere på BLIV ELEV FAQ
Filmlinje for unge mellem 16 og 25 år
Filmlinjen har base på Campus hos Dansk Talentakademi, samt på Slagteriet i Holstebro. På Campus har vi biograf, samt adgang til professionelt udstyr til egne filmproduktioner. På Slagteriet har vi klippesuite, fællesrum og et kontorrum med egen kontorplads, som kan benyttes så meget man ønsker udenfor undervisningen.
Filmlinjen består af to sideløbende dele. Den fælles og den selvstændige praksis. Udover den faste underviser, består den fælles undervisning i høj grad af professionelle gæstelærere, der igennem hands-on workshops med hver sin ekspertise vil introducere dig for mange forskellige metoder og kunstneriske virker – for herigennem også at hjælpe dig til at udvikle dig som filmskaber.
Den selvstændige del er adgangen til filmudstyr, samt tæt sparring med mentor. Herigennem kan du eksperimentere med de filmideer du går rundt med, i et trygt og inkluderende miljø, hvor det er tilladt at prøve sig selv af og fejle. Samtaler og feedback er en ligeså stor del af det at udvikle sig kunstnerisk, og derfor vil dette også fylde meget for
Via samarbejder med filmfestivalen CPH:DOX, masterclasses med professionelle filmfolk, og kontakter til Talentcamps på højeste niveau, vil Filmlinjen også være et sted hvor du får smag på, og berøring med det videre liv i filmens verden.
UNDERVISERE OG GÆSTELÆRERE
Filmlinjens kunstneriske leder er Sebastian Cordes, der er autodidakt dokumentarfilminstruktør og forfatter. Han har flere film på CV’et, der har turneret de største filmfestivaler i verden, blandt andet CPH:DOX i København og IDFA i Amsterdam, samt skrevet bogen om dansk undergrundsfilm og filmværkstedernes historie ”Friheden til at lave hva’ fuck man vil”.
Udover den kunstneriske leder, er filmlinjens DNA bygget op omkring et større antal gæstelærere og foredragsholdere for at skabe et flerstemmigt kor af metoder og perspektiver, og give kendskab til filmens mangfoldige verden. Eksempler på emner og folk der kan nævnes er, manuskript med Kasper Møller, fotografens rolle med Louise Mclaughlin, om fondsansøgninger med Ann-Sofie Rokbøl, om at instruere periodefilm med Christina Rosendahl, lyddesign med Peter Albrechtsen, poetisk dokumentarfilm med Mathias Broe og at være producer i sit eget filmselskab med Julie Walenciak, og mange flere. Alle folk, der har deres daglige gang i filmbranchen.
UNDERVISNINGEN
Filmlinjens undervisning foregår ugentligt onsdag og torsdag kl. 16.15-19.45. Selvstændige projekter vil være herudover, men kan også integreres heri, hvis det er givtigt. Det er ikke alle, der vil have selvstændige projekter kørende, men med adgang til udstyr er det kun egne ambitioner, der sætter grænsen for tiden på disse projekter, og vi vil understøtte ambitionen med mentorer og lignende. For dig, som måske har sabbatår og måske allerede er sporet ind på hvad du gerne vil, kan vi dog også tilbyde en mere intensiv pakke. Vi tilbyder også fokuseret mentorforløb for de elever, som søger ind på filmskoler eller andre lignende uddannelser.
For mig er film en magisk sammensætning af billeder, skrift, lyd og lys - og derfor er Filmlinjen hos Dansk Talentakademi skabt som et møde med hele filmens univers – med frihed til at lave egne filmproduktioner også. Jeg er selv nysgerrig på at omforme og forstå verden gennem filmmediet – og muligheden for det vil jeg give videre her.
Sebastian Cordes, kunstnerisk lederMød filmskaberen, som er kunstnerisk leder på Filmlinjen
Sebastian Cordes er dokumentarfilminstruktør, forfatter og filmunderviser med flere film på CV'et, der har turneret de største filmfestivaler i verden, blandt andet CPH:DOX i København og IDFA i Amsterdam. Udover dette har han mange års erfaring med undervisning af filmtalenter.
Sebastian Cordes underviser i filmproduktion hos Dansk Talentakademi. Han vil være tilknyttet som kunstnerisk leder og underviser på Filmlinjen.