ET RUM FOR EKSPERIMENTER, SAMTALER OG FAGLIG OPBAKNING

Din egen kunstneriske eller designfaglige praksis

På Kunst & Designlinjen udvider vi din forståelse af, hvad kunst og design kan være og orienterer os bredt. Vi styrker din glæde ved at udfolde dig kunstnerisk og hjælper dig igennem den krævende proces det kan være, at skabe værker og projekter og reflektere over det. Du vil møde et bredt spektrum af metoder igennem workshops, foredrag og tværfaglige samarbejder med Dansk Talentakademis andre linjer. Formålet er at lægge et fundamentet der gør, at du hen ad vejen finder dit eget sprog, begynder at udvikle dine egne ideer og arbejder selvstændigt.

Design- og kunstskole for unge mellem 16 og 25 år

Kunst & Designlinjen har base i Huset for Kunst og Design og råder over 700 m2 atelier, udstillingslokaler og café. Alle studerende har en atelierplads, som kan benyttes så meget man ønsker udenfor undervisningen.

Igennem din tid hos os møder du en bred vifte af professionelle udøvere. Udover den faste underviser har vi tradition for et stort antal dygtige gæstelærere, og vi ser det som en vigtig opgave at introducere dig for mange forskellige metoder og kunstneriske virker for herigennem også at hjælpe dig til at udvikle en selvstændig praksis. Desuden har vi et løbende samarbejde med Kolding Designskole og Det Jyske Akademi, hvor deres elever udbyder workshops hos os og giver et godt indblik i hvordan det fungerer, når man studerer videre.

På Dansk Talentakademi har vi på tværs af linjerne skabt en uddannelse, hvor du kan dygtiggøre dig og fordybe dig. Vi tilbyder rammerne til, at du kan opnå̊ et niveau, hvor du har mulighed for at blive optaget på en videregående, kunstnerisk eller designfaglig uddannelse. Samtidig har du mulighed for at udvikle dig selv inden for vores flerfaglige kunstneriske rammer.

Desuden ønsker vi at være en linje, hvor man føler sig tryg og inkluderet og hvor der er mulighed for at prøve sig selv af og fejle. Det sociale element fylder meget på Kunst & Design, hvor mange af de vigtige samtaler og eksperimenter også finder sted i den tid eleverne selv opholder sig på skolen.

På Kunst & Design fik jeg øjnene op for de mange muligheder, der er på området. Også på en mere direkte måde i form af hjælp til at finde ud af, hvad jeg var interesseret i og gav mig mod til at søge ind på designskolen. Det er et sted, hvor det at være en del af design verdenen ikke blev gjort til noget uopnåeligt, som jeg ellers tidligere havde oplevet. Det er i sidste ende nok grunden til, at jeg overhovedet er der, hvor jeg er i dag, og går på designskolen.

Amarins Abma, tidligere elev

 

Undervisningen

Undervisningen foregår ugentligt onsdag og torsdag kl. 16.15-19.45 og vi tilbyder derudover mulighed for at være en del af Talentakademiets øvrige fælles tilbud, som tværfaglige workshops og sociale aktiviteter, samt ShowUP, som er elevernes egne styrede projekter. For dig, som måske har sabbat år og måske allerede er sporet ind på hvad du gerne vil, kan vi altså tilbyde en mere intensiv pakke. Vi tilbyder også fokuseret mentorforløb for de elever som søger ind på kunstakademier og designskoler nationalt og internationalt.


Undervisere og gæstelærere

Kunst & Designs leder er Anna Margrethe Pedersen, som er udøvende billedkunstner og medstifter af kunstnergruppen og udstillingsstedet YEARS i København. Hun er uddannet fra Camberwell College of Art, University of the Arts London og hun fungerer som kunsterisk leder af Huset for Kunst og Design, som både huser vores skole og en kunsthal for samtidskunst; HFKD.

Linjens DNA er bygget op omkring et større antal gæstelærere og foredragsholdere for at skabe et flerstemmigt kor af metoder og perspektiver. Seneste forløb inkluderer workshop med beklædningsdesigner Annette Meyer, online foredrag med billedkunstner Esben Weile Kjær, Graphic novel forløb med Simon Bukhave, Zoomsamtaler og workshop med Serife Kart og Sally Dahlgaard fra det Jyske Kunstakademi, performativ workshop med Sisters Hope, gipsforløb med Mathias Dyhr, foredrag med kunster og forfatter Reba Maybury og mange flere.

 

Kontakt

Linjeleder Andreas Führer

Har du spørgsmål, kan du kontakte Andreas Führer på mail andreas@talentakademi.dk eller på telefonnummer 50 53 88 02

Optagelse

Vi anbefaler, at man starter hos os efter sommerferien i august eller alternativt i januar.

Læs mere om optagelse

Bliv beboer hos os

Vil du gerne bo i Holstebro samtidig med, at du går på Kunst & Designlinjen? Vi finder en bolig til dig; enten i campus eller i en dele-lejlighed sammen med andre unge fra Dansk Talentakademi.

Vil du høre mere om Kunst & Designlinjen?

Klik her - Tilmeld nyt