Overvejer du at blive elev hos Dansk Talentakademi?
Få svar på de oftest stillede spørgsmål
Få svarene på de fleste af dine spørgsmål her. Hvis ikke du finder svaret på netop dit spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvor gammel skal jeg være?
For at blive elev hos Dansk Talentakademi skal du være mellem 16 og 25 år.
Hvad skal jeg kunne for at søge ind, er jeg dygtig nok?
Ofte hører vi fra vores elever, at de var nervøse og spændte, da de søgte ind på en linje. Det er helt normalt og særligt når det er noget, du brænder for.
Vi laver altid individuelle vurderinger. Vi kigger på din erfaring, men endnu mere på dit potentiale og engagement.
Du er altid velkommen til at kontakte linjelederen, hvis du har spørgsmål omkring optagelse.
Pris – hvad koster det at gå på Dansk Talentakademi?
Det koster 10.000 kr. om året at gå på Dansk Talentakademi.
Betalingen bliver opkrævet i fire rater af 2.500 kr.
Kan jeg få SU?
En uddannelse kan godkendes til SU, hvis den er tilrettelagt som heltidsundervisning. Et uddannelsesforløb hos Dansk Talentakademi er ikke et fuldtidsstudie og du kan derfor ikke søge SU på baggrund af din uddannelse hos os.
Flere af vores elever følger dog et fuldtidsstudie ved siden af, hvor du, fra kvartalet efter du er fyldt 18 år, kan få SU. Læs mere om SU (Statens Uddannelsesstøtte) her: www.su.dk/su/
Hvornår er der ansøgningsfrist?
Der er forskellige optagelsesprocedurer på linjerne, men typisk søger du ind i løbet af foråret og starter efter sommerferien. Du kan læse mere om de enkelte linjers ansøgningsfrister på hver linjes optagelsesside.
Ansøgningsfristen er udløbet, men er der mulighed for, at jeg kan starte alligevel?
Der kan på nogle linjer blive ledige pladser efter ansøgningsfristen. Du er velkommen til at kontakte linjelederen og spørge om det er muligt at komme i betragtning til optagelse på linjen efter fristen.
Hvornår er der Åbent Hus?
Åbent Hus-arrangementerne foregår typisk i slutningen af november og januar.
Hold øje med vores nyhedsside Det sker hos Dansk Talentakademi og vores Facebook-side for datoer og program.
Kan jeg få en rundvisning?
Du er under normale omstændigheder altid velkommen til at kontakte os og aftale en rundvisning. Men i denne usædvanlige situation med Covid-19 er vi ekstra forsigtige og har sat alle udefrakommende besøg i Campus på pause for at beskytte vores nuværende elever og beboere mod smitterisiko.
Kom på virtuel rundvisning hos Dansk Talentakademi:
Videoen her er lavet af en gruppe elever til vores online Åbent Hus.
Få et lille indblik i vores hverdag i udsendelsen ‘Fast Arbejde hos Dansk Talentakademi’ sendt på TV MIDTVEST d. 7. juni 2019.
Hvor ofte har man undervisning?
Der er i gennemsnit 8½ undervisningslektion fordelt på 2 – 3 dage om ugen med 36 undervisningsuger om året. Derudover er der mulighed for at melde sig til forskellige løbende projekter udenfor normal undervisningstid.
Kan jeg kombinere Dansk talentakademi med uddannelse eller job?
De fleste af vores elever tager en ungdomsuddannelse eller har et job ved siden af deres forløb hos os.
Holstebro Gymnasium og HF tilbyder særlige 4-årige STX eller 3-årige HF-forløb for elever hos Dansk Talentakademi. Læs mere her: Kombiner din uddannelse med en kunstnerisk uddannelse
Kan jeg søge ind på flere linjer?
Du må gerne søge ind på flere linjer, men du kan kun vælge et forløb hos en linje.
Jeg bor ikke i nærheden, kan jeg bo i Holstebro?
Kommer du langvejsfra og vil du gerne bo i Holstebro samtidig med, at du går på talentakademiet? Vi kan tilbyde dig en bolig; enten i Campus eller i en dele-lejlighed sammen med andre unge fra Dansk Talentakademi. Der kan dog være venteliste på bolig i Campus.
Læs mere og se priser på vores boligside.
Du kan også læse mere i vores Beboer-håndbog.
Vil du læse mere, kan du tjekke vores Elev-håndbog
Har du flere spørgsmål, kan du finde svarene på det meste i vores Elev-håndbog.