Foredrag om kunstens værdi med Emma Holten
Kom til Emma Holten foredrag på Dansk Talentakademi
Hvad er kunst værd? Og hvordan regner man den ud i et samfund, hvor alting bliver gjort op i et Excel-ark? Det er emner, som samfundsdebattør og forfatter Emma Holten tager op, når hun holder foredrag på Dansk Talentakademi tirsdag den 24. september. Det er gratis at komme til foredraget - og alle er velkomne.
Tirsdag den 24. september besøger Emma Holten os på campus og taler om værdien af kunst og menneskelighed.
Til foredraget taler om, at værdi ofte fremstilles som et simpelt regnestykke. Men at værdi faktisk er et spørgsmål om menneskesyn og drømme. Emma Holten inviterer os ind i de regnemaskiner, der definerer værdi i magtrum og politik og giver os en bedre forståelse for, hvorfor det er så svært at kæmpe for kunsten, planeten og menneskeligheden.
Emma Holten er en feministisk samfundsdebattør og foredragsholder, der er kendt for at kæmpe for ligestilling og samtykke. Hun har lige udgivet bogen ‘Underskud – Værdien af omsorg’, hvor hun slår et slag for en feministisk økonomi med blik for den omsorg, der ofte bliver overset i velfærdsstatens store Excel-ark.
Foredraget er helt gratis og alle er velkomne. Det foregår på Dansk Talentakademi fra klokken 16:30-18:00 den 24. september.
Book din plads til foredraget her: Link til billetter
Vi glæder os til en spændende aften med jer!
Del af Holstebros 750 års jubilæum
Foredraget med Emma Holten er en del af fejringen af Holstebro Kommunes 750 års jubilæum og er støttet af jubilæumspuljen. Tusind tak til Holstebro Kommune for støtten!