Dimission den 3. juni for elever på Dansk Talentakademi

Festlig afslutning for dimittender på Dansk Talentakademi

Lørdag den 3. juni dimitterede et hold unge talenter fra deres forskellige kunstneriske uddannelser på Dansk Talentakademi. Det var en eftermiddag på campus fyldt med stemning, glæde og flotte optrædener fra eleverne selv

I lørdags var det tid til at sige farvel til nogle af de dygtige elever på Dansk Talentakademi, som nu har afsluttet deres uddannelse. Her samledes undervisere, dimittender og deres familier til en flot og festlig afsked, hvor eleverne fik udleveret deres uddannelsesbeviser. I løbet af eftermiddagen blev der underholdt af talenter fra de forskellige linjer på akademiet, som blandt andet optrådte med sang og dans.

Det var en afsked med masser af stemning og indtryk, kram og glæde, hvor eleverne kunne sige ordentligt farvel til hinanden, deres undervisere og det kunstneriske fællesskab, som de har været en del af de sidste år i deres liv. Nu sendes de videre ud i verden, hvor de kan sætte deres personlige aftryk og bruge de faglige, kunstneriske og menneskelige kompetencer, som de har tilegnet sig på Dansk Talentakademi. Vi ønsker dem al held og lykke og glæder os til at følge deres videre rejse!