Malthe Miehe-Renard bruger sig selv i sin kunst. I sin seneste kortfilm Alt der er tilbage tog han udgangspunkt i sin egen familie og i tabet af sin storebror, som døde fire år tidligere. Filmen blev et direkte portræt af nogle af de følelser, familien gik igennem i forbindelse med tabet – og af den måde, det påvirkede relationerne både før og efter hans død.

“Det var en voldsom film at lave. Men den er meget personlig, og så personligt behøver det trods alt ikke altid at være,” fortæller Malthe.

For nylig var han gæsteunderviser på Filmlinjen på Dansk Talentakademi. Her arbejdede eleverne netop med, hvordan de kan grave i egne oplevelser, følelser og personlige historier og omsætte dem til film.

På Filmlinjen møder eleverne løbende professionelle fra filmbranchen. Det kan blandt andet være instruktører, manuskriptforfattere, klippere og fotografer, som kommer ind og underviser og giver eleverne indblik i forskellige fagligheder og måder at arbejde med film på.

Denne gang var fokus på manuskriptskrivning og på at turde tage udgangspunkt i noget, man selv har en relation til.

“Hvis man gerne vil lave noget, der er ærligt og oprigtigt, har noget at sige, og som mennesker kan spejle sig i, kan man ofte få meget ud af at tage fat i noget, man selv har en personlig aktie i,” fortæller Malthe.

Fra egne oplevelser til manuskript

Som en del af undervisningen skulle eleverne skrive en scene med udgangspunkt i noget, de selv havde oplevet.

Der var dog et benspænd: Scenen skulle være helt uden dialog.

Bagefter arbejdede eleverne videre med teksterne og gav feedback på hinandens fortællinger.

“Det er jo også en stor del af det at lave film i virkeligheden: at kunne modtage, give og arbejde videre med feedback,” siger Malthe.

For ham handler det at bruge sig selv i sin kunst ikke nødvendigvis om at gengive sit eget liv én til én. Det kan også være at grave i en bestemt følelse eller tage udgangspunkt i en episode fra sit eget liv og derefter omsætte den til noget helt andet.

“Når man har fat i noget, der føles virkeligt for én selv, kan man også skabe noget, som kan røre andre.”

Det er en tilgang, Malthe selv kender godt. Men det er langt fra altid, han har vidst, at det var manuskripter og personlige fortællinger, han skulle arbejde med.

Faktisk troede han længe, at han skulle være skuespiller.

Han troede, han skulle være ejendomsmægler

Malthe er vokset op med film tæt på. Både hans mor og far har arbejdet i filmbranchen. De var skuespillere, da de var yngre, og senere blev hans far instruktør og forfatter, mens hans mor blev caster. Selv beskriver han det som at være vokset op på filmsets.

Måske netop derfor forsøgte han som teenager at gå en helt anden vej.

“Jeg var blandt andet i praktik som ejendomsmægler, fordi jeg havde en idé om, at jeg skulle være noget helt andet end filmskaber.”

Senere fik han alligevel smag for skuespillet. Han spillede en del og søgte flere gange ind på teaterskolerne. Flere gange nåede han frem til de sidste optagelsesprøver, men han kom aldrig ind.

Dengang gjorde afslagene ondt. I dag ser han anderledes på dem.

“Dengang var jeg splittet over afvisningerne. I dag er jeg virkelig lykkelig for, at jeg ikke kom ind, fordi jeg senere fandt ud af, at jeg slet ikke skulle være skuespiller.”

Fandt en anden vej

I begyndelsen af sine 20’ere kom Malthe igennem en svær periode. Han beskriver selv, hvordan de ting, han troede, han var, og skulle være, pludselig ikke længere gav mening. Samtidig begyndte han at få svært ved at stå på en scene og oplevede angst, når han skulle optræde.

“Alle de ting, jeg troede, jeg var, og som jeg troede, jeg skulle, gav pludselig ikke længere mening. Det var meget skræmmende.”

På et tidspunkt søgte han væk fra København og til Filmhøjskolen i Ebeltoft. Her blev han en del af et mindre kreativt miljø, hvor fokus var på filmene, fællesskabet og det at skabe noget sammen.

“Det var skønt at være i en lille boble i Ebeltoft, hvor det eneste, det handlede om, var de film, man gerne ville lave, og de mennesker, man arbejdede sammen med.”

Den oplevelse kan han også genkende i et sted som Holstebro.

“Der kan være mange distraktioner i København. Derfor tror jeg, det kan være sundt at befinde sig et sted som Holstebro, hvor man får lov til at fordybe sig i det, man laver.”

Opdagede, at han hellere ville skrive

Senere blev Malthe en del af Teatret C i København, hvor der arbejdes med at iscenesætte virkelige menneskers personlige historier.

Her begyndte han selv med at stå på scenen og fortælle sin historie om at være ung og have svært ved at finde sig selv. Men fordi han skrev teksterne til sine egne optrædener, begyndte han efterhånden også at skrive for andre.

Senere blev han en del af forestillinger, hvor han ikke selv skulle stå på scenen. Og undervejs gik noget op for ham.

“Pludselig fandt jeg ud af, at jeg faktisk bedre kunne lide at skrive, end jeg kunne lide at optræde. Jeg fik mere ud af det, fordi jeg kunne mærke, at det netop var historien, stom folk forbandt sig med – mere end præstationen. Og det gjorde indtryk.”

Han begyndte at skrive mere og mere og søgte senere ind på Super16, hvor han blev optaget som manuskriptforfatter.

“Jeg troede stadig, at jeg skulle være skuespiller, men endte med at finde min vej et helt andet sted: som forfatter og som én, der godt kan lide at arbejde med personligt stof.”

Vejen behøver ikke være lige

Malthes egen historie er også et eksempel på, at man ikke nødvendigvis behøver kende hele sin vej på forhånd.

En afvisning, en omvej eller noget, der ikke går som planlagt, kan ende med at sende én i en helt anden retning.

“Ofte er det tilfældighederne, som er med til at bestemme, hvor vi ender. Nogle gange er det også den eneste måde, vi kan finde hen til det sted, hvor vi faktisk skal være.”

Det er også noget af det, han genkender hos eleverne på Dansk Talentakademi.

De står på et tidspunkt, hvor meget stadig er åbent. De er i gang med at finde deres kunstneriske identitet – og måske også ud af, hvilken rolle i filmverdenen de en dag vil få.

“Det er et både spændende og sårbart sted at stå, fordi mulighederne stadig er åbne. Det kan jeg huske fra min egen vej ind i filmverdenen.”

For Malthe blev det hverken ejendomsmæglerlivet eller skuespillet.

Det blev manuskripterne og arbejdet med film.

“Det er tilfældigheder, afprøvninger, spring, fiaskoer eller uventede succeser, som fører én hen til et sted, hvor man i virkeligheden ender med at være rigtig glad for at være.”

Husk at nyde processen

Hvis Malthe skal give et råd videre til unge, der drømmer om at arbejde med kunst, handler det netop om ikke at stirre sig blind på, hvor man skal ende.

“Jeg tror, det er vigtigt ikke at tænke så meget på resultatet, men i højere grad på processen.”

For ham er det nemlig undervejs, noget af det vigtigste sker.

“Processen er i virkeligheden noget af det fantastiske ved at arbejde med film og kunst. Det er dér, man får lov til at udforske og lære noget om sig selv og hinanden.”

Man lærer at samarbejde, kommunikere og finde frem til en fælles vision. Og måske opdager man undervejs også noget om sig selv – eller at man er på vej et andet sted hen, end man først havde forestillet sig.

“Man skal nyde rejsen og processen, fordybe sig i den og ikke tænke så meget over, hvor man ender. Man skal forsøge at være dér, hvor man er, mens man arbejder.”

Oplev Filmlinjen til Åbent Hus

Er du selv nysgerrig på film – og på, hvordan det er at være elev på Dansk Talentakademi?

Søndag den 8. november 2026 holder vi Åbent Hus, hvor du kan besøge Filmlinjen og vores fire andre linjer: Dans, Kunst & Design, Forfatter og Musical & Teater.

Her kan du møde elever og undervisere, opleve campus og få en smagsprøve på hverdagen og undervisningen på Dansk Talentakademi.