Kom til mandagsværksteder på Kunst og Design

Værkstedstilbud for alle

Er du mellem 16-20 år har du mulighed for at deltage i åbne værksteder på Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1 i Holstebro. Det er mandage fra kl. 18.30 – 21.

Der er fem værkstedstilbud, og du kan vælge at følge en eller flere værksteder. Hvert hold løber over fem gange og koster 200,- kr. Der betales kontant første undervisningsgang.

Se tilmeldingsfrist under hvert hold.

Re-design // reduce reuse recycle respect

Dato: 3.,10., 17., 24. september, 1. oktober 2018.

Tidspunkt: mandag kl. 18.30 – 21.00.

Sted: Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro.

Underviser: Freja Kirstine Veile.

Tilmeldingsfrist: senest 31. august på lotte@talentakademi.dk.

Sæt fantasien fri og lær at se mulighederne i genbrug, vintage tøj og gamle tekstiler. Vi vil arbejde med re-design, ved at genbruge gamle og brugte tekstiler og herved skabe et unikt look og design, der udtrykker din helt egen individuelle stil. Måske har du fundet genbrugsguld der ikke helt passer dig, eller du ønsker at ændre på formen eller at sy det om til noget helt andet. Gå på jagt i gemmerne og medbring dine genbrugsfund, oldemors gamle duge, et jakkesæt, mormors kjoler, sweatre, tørklæder osv. og giv dem et nyt liv.

På kurset kan du få hjælp og vejledning til:

-At omsætte dine idéer til et unikt produkt.

-Teknikker til at omsy gammelt til nyt (oplægning, indsnit, re-konstruktion, indsyning, lynlås m.m.).

-Inspiration til at se de fantastiske kreative muligheder i reparation, genbrug og re-design.

 

***

Keramik – Er du vild med kopper?

Dato: 8., 22., 29. oktober, 5., 12. november 2018.

Tidspunkt: mandag kl. 18.30 – 21.00.

Sted: Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro.

Underviser: Keramiker Helle Bovbjerg.

Tilmeldingsfrist: senest 5. oktober på lotte@talentakademi.dk.

Vi arbejder med forskellige sjove måder at lave kopper på. Vi dekorer, trykker og laver mønstre i kopper. Vi både trykker ler ud til kopper og laver plader i ler til at forme med. Det bliver både med og uden hank. Jeg tager kopper med fra min keramiksamling af over 100 kopper.

Du er selv med til at brænde kopperne ude i vores gård. Vi brænder i en olietønde foret med materiale, som man bruger til at isolere rumskibe med, teknikken kaldes Raku. Du kommer tæt på ild og ler. Og du får indblik i at arbejde med ler. Og vi slutter naturligvis af med at drikke noget lækkert sammen af vores nye kopper.

 

***

 

Fremstil din egen skitsebog

Dato: 19., 26. november, 3., 10., 17. december 2018.

Tidspunkt: mandag kl. 18.30 – 21.00.

Sted: Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro.

Underviser: Illustrator Gitte Lægård og Forfatter Allan Lillelund

Tilmeldingsfrist: senest 16. november på lotte@talentakademi.dk.

Collageteknik, kreativ leg med ord og lav din egen skitsebog helt fra bunden – i forløbet lærer du at lave dit eget papir, skabe finurlige collager, der kombinerer tegning og sjove materialer og arbejde kreativt med ord. Hele forløbet bygger op til, at du i sidste ende står med din egen håndlavede skitsebog, hvor enkelte sider vil være fyldt ud med dine illustrationer, små tekststykker og håndlavet papir. Efter workshoppen har du din helt egen inspirerende skitsebog, som du kan bruge videre derhjemme. llustrator Gitte Lægård og forfatter Allan Lillelund har samarbejdet om flere illustrerede bogudgivelser og stået for mange undervisningsforløb sammen, hvor man både får lov til at røre ved arbejdet med ord, men også tegning og materialer.

***

Tegning

Dato: 7., 14., 21., 28. januar og 4. februar 2019.

Tidspunkt: mandag kl. 18.30 – 21.00.

Sted: Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro.

Underviser: Theis Veile.

Tilmeldingsfrist: senest 4. januar på lotte@talentakademi.dk.

På kurset vil du lære grundlæggende tegneteknikker, fra iagttagelse til konstruktion. Vi tager udgangspunkt i de elementære principper for tegneteknik, lys og skygge, perspektiv og proportion. Du arbejder i dit eget tempo, og du vil lære om tegneteknikker med blyant, der vil gøre dig i stand til at omsætte visuel observation til grafisk udtryk, som du selv kan arbejde videre med. Du vil få en forståelse for rum og dybde i dine tegninger, og vi vil arbejde med forskellige tilgange til perspektiv og konstruktion. Vi vil tegne fra opstillede modeller og fra fantasi.

Velegnet for både begyndere og øvede – for dig der gerne vil tage det næste skridt indenfor tegning, lære noget nyt eller bare tegne og blive inspireret sammen med andre.

***

Designerdrømme // fra idé til færdigt produkt

Dato: 18., 25. februar, 4., 11., 18. marts 2019.

Tidspunkt: mandag kl. 18.30 – 21.00.

Sted: Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro.

Underviser: Freja Kirstine Veile.

Tilmeldingsfrist: senest 15. februar på lotte@talentakademi.dk.

Måske har du enten en drøm om at komme til arbejde i modebranchen eller er nysgerrig på, hvordan en designer arbejder. Vi vil arbejde med hele designprocessen fra inspiration, idéudvikling, form og udtryk, konstruktion og syning.

På kurset får du hjælp og vejledning til at omsætte dine idéer til et færdigt produkt. Du kommer til at arbejde med følgende:

-Moodboards / Inspirations collage som bliver basis for den kollektion du gerne vil designe. Hvor finder vi inspiration og hvordan omsætter vi den til et produkt?

-Modeillustration.

-Konstruktion og syning af et udvalgt stykke tøj fra din designede kollektion.

 

Info og kontakt

Sted: Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1 i Holstebro.
Tidspunkt: Det er mandage fra kl. 18.30 – 21.

Få mere information hos afdelingsleder Lotte Kjær på 20 86 23 96 eller skriv til lotte@talentakademi.dk.