Møder med udførende kusntnere og de unge talenter
Artist in residency på Dansk Talentakademi
På Dansk Talentakademi har vi en artist in residency-ordning, hvor vi løbende har udøvende kunstnere boende på vores campus. Her indgår de i det sociale og faglige miljø på talentakademiet, og de giver eleverne en enestående mulighed for at komme tæt på en kunstneriske praksis.
På Dansk Talentakademi har vi haft følgende kunstnere boende:
Marcus Alexander Roydes
Uddannet fra The Royal Conservatoire of Antwerp, 2018
Kommende Artist in Residence for peroden januar – juni 2019.
Marcus er nyuddannet, professionel danser fra Det Kongelige Konservatorium i Antwerpen, Belgien. I løbet af sit ophold som artist-in-residency vil Marcus benytte sig af talentakademiets ressourcer og styrke sin egen kunstneriske praksis. Derudover vil Marcus undervise, koreografere, coache, skabe, udfordre og hjælpe til på alle talentakademiets fem linjer. Vi er meget stolte over og glade for at kunne byde Marcus velkommen til Dansk Talentakademi.
***
Holger Hartvig, f. 1994
Komponist og musiker
Artist in Residence på Dansk Talentakademi i perioden august til december 2018.
Hartvig står bag orkestre og projekter som bl.a. Synd og Skam, Brynje og LOL Beslutning. Hartvig har spillet med orkestre og projekter som Cæcilie Trier/CTM, Dean Blunt, Andreas Führer og Goodiepal og Pals., og har bl.a. undervist på det rytmiske musikkonservatorium i København og på The LungA School i Island.
Læs omtalen af Holger i Holstebro Dagblad.
***
Mathias Dyhr, f. 1991
Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi
Artist in Residence på Dansk Talentakademi i perioden 1. august 2018-31. januar 2019.
Dyhr er billedkunstner, forfatter og kunstkritiker. Gennem sin periode som Artist in Residence på Dansk Talentakademi har Dyhr blandt andet arbejdet med dramaturgisk tekstforfatning og samarbejdet med Odin Teatret. Derudover har Dyhr undervist i creative writing på folkeskolen Sønderlandsskolen i Holstebro.
***
Anne Mette Schultz, f. 1983
Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2008-14.
Artist in Residency på Dansk Talentakademi i perioden 15. januar – 15. juni 2018.
Opholdet på Dansk Talentakademi har ført følgende med sig: Fordybelse i kunstnerisk praksis, udarbejdelse af projekt til Folkemødet på Bornholm, udstilling på Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, januar 2019, samt en gruppeudstilling på Institut Funder Bakke, Silkeborg, april 2019.
Schultz arbejder med skulptur og med stemmen i konkret og overført betydning. Hendes værker opererer under en form for overskrifter, om hvilket hun skriver: ”Jeg oprettede Institut for Anvendt Tale, som et imaginært sted, der fik en betydning og et indhold gennem de værker, jeg efterfølgende lavede. Institut for Anvendt Tale fungerede som overskrift i nogle år. Nu refererer jeg til Natsproget. Natsproget er ikke et sted, men en betegnelse for et sprog, der består af lyde og som indeholder sandheder der gensidigt udelukker hinanden. Under overskriften befinder sig blandt andet væghængte skulpturer, maleri på papir, collager, oversættelse af tekst og performative undersøgelser af stemmen.”
I december 2018 udstiller Schultz på udstillingsstedet C.C.C. i København.
Interesseret i et ophold?

Er du udøvende kunstner og interesseret i et artist in residency-ophold på Dansk Talentakademi, så er du velkommen til at kontakte os.
Som Artist in Residency
Vil du blive en del af dagligdagen på DTA.
Du vil have DTA's faciliteter til rådighed og mulighed for at udarbejde projekter i samarbejde med eleverne.
Du vil få mulighed for at afprøve nye metoder og lave spændende eksperimenterende workshops.
Du vil blive en stor del af det sociale og et kendt ansigt i organisationen.