Unge filmtalenter udforsker svære emner

Mød unge filmtalenter, der udforsker svære emner

Krop. Seksualitet. Forelskelse. Samtykke. Identitet. Overgreb. Det er nogle af de emner, som to unge filmskabere, Filippa le Févre Rasmussen og Benjamin Ørbæk Haahr udforsker med deres kortfilm. Du kan opleve filmene og hører tankerne bag i et åbent arrangement på Holstebro Bibliotek

Hvordan virker samtykke egentligt i et parforhold? Hvornår elsker man den anden højt nok til at kunne tilgive? Og hvor meget skal man kæmpe for at blive ved med at være i et forhold?

Det er eksempler på svære spørgsmål og emner, som de unge filmtalenter Filippa Le Févre og Benjamin Ørbæk Haahr tager op i deres kortfilm ’Svale Søgen’ og ’Hvad gør man?’. De to filmskabere har begge tidligere været tilknyttet Dansk Talentakademi og har vundet priser med deres film. Nu kan du opleve kortfilmene, møde instruktørerne og høre tankerne bag filmene til en filmvisning på Holstebro Bibliotek den 5. marts kl. 16:00-18:00.

Arrangementet er en del af ’LIGE I HOLSTEBRO’ initiativet. I anledning af uge 10 i Holstebro, hvor der er særligt fokus på ’ligestilling og ligeværd’ (FN’s verdensmål #5), skabes der i kommunen aktiviteter, foredrag og samtaler om lige muligheder for alle. Arrangementet er skabt i et samarbejde mellem Holstebro Bibliotek, Kondomeriet Holstebro, Holstebro Pride, Holstebro Byjubilæum, Lige i Holstebro og Dansk Talentakademi.

Der er kaffe/te, kage og en goodiebag med overraskelser fra Kondomeriet med i billetprisen.

Mød instruktørerne, del dine tanker, og vær en del af en inspirerende aften!

INFO

Tid: 5. marts kl. 16:00-18:00

Sted: Holstebro Bibliotek

Pris: 25 kroner

Læs mere her