Kom og besøg os til Åbent Hus d. 30. januar

Se, mærk og oplev om Dansk Talentakademi er det rigtige for dig

Kom på besøg søndag d. 30. januar. Vi byder alle interesserede velkommen og viser rundt i Campus, i undervisningslokalerne og i vores elevboliger. Bliv klogere på, hvad vi tilbyder og om det er noget for dig - og du må meget gerne tage familien med.

Tilmeld dig nu. Vi glæder os til at se dig!

Videoen er produceret af Færchfonden i samarbejde med Dansk Talentakademi

Program for Åbent Hus-dagen:

 

Kl. 12.00 – 16.00: 

Du bliver introduceret til vores kunstneriske og sociale miljø, hører om studielivet og vores bofællesskab og elever præsenterer deres linje.    

Få en rundvisning i Campus og mød beboere, som kan fortælle, hvordan det er at bo i vores boligtilbud i Campus og i delelejligheder ude i byen.

Se vores lokaler, stil spørgsmål og få et lille indblik i hvordan undervisningen kan se ud.

 

Adresse:
Dansk Talentakademis Campus på adressen
Helgolandsgade 24, 7500 Holstebro

 

Mød Danselinjen på Dansekapellet i København

Vi har reserveret et begrænset antal fribilletter til Danselinjens forestilling YES/NO/MAYBE på Dansekapellet i København søndag d. 30. januar til dig, der overvejer om Dansk Talentakademis Danselinje er det rigtige for dig.

Mød elever fra linjen og oplev danserne in action på scenen til forestillingen kl. 13.00.

Book en fribillet til dig + en ledsager på kontor@talentakademi.dk senest torsdag d. 27. januar.
– Din tilmelding er bindende af hensyn til det øvrige billetsalg.



OBS vedr. MUSIK:

Musiklinjen på Dansk Talentakademi er MGK – Musikalsk Grundkursus – der holder til på Holstebro Musikskole som en del af MGK MidtVest.

MGK i Holstebro samarbejder tæt med Dansk Talentakademi omkring projekter og lignende, samtidig med at elever fra MGK også er med i Dansk Talentakademis elevråd og har indflydelse på de muligheder de får fra akademiet.

Du kan læse mere om MGKs optagelsesprocedure og orienteringsmøde i januar her hos MGK MidtVest.

 


Virtuel tour de Dansk Talentakademi

En lille gruppe elever lavede denne virtuelle rundvisning til vores online Åbent Hus under nedlukningen. Og selvom de gør det rigtig godt, er det bare en helt anden oplevelse at komme på besøg. Vi håber derfor, du har lyst til at besøge os og få en fornemmelse af hvad og hvordan Dansk Talentakademi er. Det skal mærkes og opleves.

OBS - HUSK CORONAPAS

Vi gør opmærksom på og beder alle møde op med et gyldigt Coronapas, som dokumenterer, at du er vaccineret, tidligere smittet eller testet negativ i henhold til de gældende retningslinjer. Hvis du føler dig sløj, vil vi bede dig om at blive hjemme.