Åbent Campus – Kunst, fællesskab og debat

Fire gratis arrangementer i efteråret

Dansk Talentakademi inviterer til fire gratis arrangementer med fokus på kunst, fællesskab og aktuelle samtaler. Det er gratis, og alle er velkomne.

Vi vil gerne invitere byen indenfor. Med Åbent Campus åbner Dansk Talentakademi dørene til fire arrangementer, hvor vi mødes på tværs af alder og baggrund til vigtige samtaler og fælles oplevelser.

“Vi vil gerne åbne vores campus op for byen, vise vores kreative fællesskab og skabe et rum, hvor unge og voksne kan være sammen om kunsten og om det, der rører sig i tiden” siger Christoffer Boserup Skov, leder af Dansk Talentakademi.

Her er programmet:

  • 9. september kl. 16.15-18.15 – Resonerende Rum En sanselig og inkluderende musikworkshop, hvor du – uanset erfaring – kan være med til at skabe lyd, rytme og nærvær. Resonerende Rum arbejder med improvisation og stemmeskabende fællesskaber for dem, der ofte føler sig på kanten af det sociale rum.
  • 23. september kl. 16.30 – 18.00 – Foredrag: Ukraine med Philip Sviatchenko Kunstner og kulturformidler Philip Sviatchenko er født i Kyiv og har fulgt konflikten i Ukraine tæt. Han deler sine refleksioner over krigens baggrund og kompleksitet – og giver nye perspektiver på, hvordan vi kan forstå og forholde os til en konflikt, der rækker langt ud over landets grænser.
  • 30. september kl. 16.15-17.45 – Jakob Brodersen: PROVO Hvad vil det sige at ytre sig frit? Hvordan balancerer vi kunst, kærlighed og ansvar i en tid med polarisering og støj? Forfatter Jakob Brodersen fortæller om sin roman PROVO og inviterer til en samtale om stemmer, mod og samfund.
  • 28. oktober kl. 16.15-18.15 – Politisk paneldebat op til kommunalvalget Hvordan trives unge i Holstebro? Hvilken rolle spiller kunst og kultur i et godt ungdomsliv? Og hvordan kan vi styrke deltagelsen i det lokale demokrati? Kom og vær med, når unge og politikere mødes til åben debat.

Alle arrangementer er gratis og åbne for alle.

Sted: Dansk Talentakademi, Helgolandsgade 24, Holstebro

Entré: Gratis og åbent for alle

Vi glæder os til at byde dig velkommen på campus til fælles samtaler og oplevelser!