Gratis filmkoncert 25. november
Oplev stumfilm med nykomponeret livemusik, når elever fra Dansk Talentakademis Filmlinje og studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro inviterer til en gratis filmkoncert.
Hvordan lyder en stumfilm, når en musiker får lov til at fortolke den? Det kan du opleve til filmkoncerten, der er resultatet af et særligt samarbejde mellem Dansk Talentakademis Filmlinje og Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro.
Eleverne på Filmlinjen har arbejdet med filmpoesi og skabt korte stumfilm, hvor billeder, bevægelser og klip fortæller historien. Filmene har dannet afsæt for de konservatoriestuderendes kompositioner. Hver film bliver på den måde udgangspunkt for en musikalsk fortolkning.
Til koncerten vises filmene på lærredet, mens musikerne spiller live. Som publikum kan du både følge fortællingen i billederne og høre, hvad musikerne har hæftet sig ved, når de giver filmen deres eget udtryk.
Praktisk information
Tid
Onsdag den 25. november 2026 kl. 19.00–20.00
Sted
Dansk Talentakademi, Helgolandsgade 24, 7500 Holstebro
Billet
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Hent din gratis billet HER.