Udfold din passion

Dansk Talentakademi er et kreativt fællesskab for dig mellem 16 og 25 år, som gerne vil dyrke og udvikle din kreative interesse. Vi giver dig de optimale rammer, så du kan udfolde dit talent, dyrke din nysgerrighed og blive klogere på dig selv og de kunstneriske udtryksformer.

Dansk Talentakademi udforsker og udfordrer din kreative nerve. Vi kan tilbyde dig et unikt miljø, hvor du kan dyrke din passion og udvikle din kunstneriske faglighed. Hos os kan du møde verden i form af eksperimenterede projekter med professionelle undervisere og udøvende kunstnere i et stærkt fællesskab af jævnalderende og ligesindede.

Vi har 5 forskellige kunstneriske linjer på Dansk Talentakademi: Forfatter // Musical & teater // Dans // Kunst & Design // Musik

Uanset om du er begynder eller øvet, kan du dygtiggøre dig og videreudvikle dit talent med undervisning på højt niveau. Du har mulighed for at blive mere afklaret og finde din egen retning eller du kan forberede dig til optagelsesprøver på videregående kunstneriske uddannelser. Undervisningen ligger eftermiddag og aften, så du kan følge en ungdomsuddannelse eller passe et job ved siden af.

Pris
Det koster 9000 kr. om året gå på Dansk Talentakademi, som bliver opkrævet i fire rater a 2.250 kr.
Uddannelsen er ikke SU-berettiget.

Studiebolig i Holstebro
Kommer du langvejsfra og vil du gerne bo i Holstebro samtidig med, at du går på talentakademiet?
Vi kan tilbyde dig en bolig; enten i Campus eller i en dele-lejlighed sammen med andre unge fra Dansk Talentakademi. Der kan dog være venteliste på bolig i Campus.

Du kan læse mere og se priser her:
Studiebolig i Holstebro