GREASE

Unik workshop med The one and only musical

En gruppe af vores elever fra musical- og teaterlinjen fik i sidste uge, en helt unik oplevelse hos @oneandonlymusicals. De arbejder lige nu på produktionen GREASE, og vores elever fik mulighed for at tilbringe en hel dag i Falkonersalen, hvor forestillingen er ved at tage form.

Eleverne fortæller

Dagen startede med at vi blev taget imod af direktør Rikke Lange. Hun gav os en introduktion til forestillingen og the one and only musicals. Her fik vi et program for dagen, og var meget overvældet over hvor meget vi fik lov til at opleve.

Efter introduktionen mødtes vi med instruktør Frede Guldbrandsen. Han viste os backstage, hvor alle kostumer, rekvisitter og set-stykker stod klar. Det var var virkelig mange forskellige kostumer og rekvisitter, på utrolig lidt plads. Bandet er også placeret backstage, og det er utroligt at tænke på den koreografi der også er nødvendig at skabe ude bagved for at de ikke går i vejen for hinanden eller kommer til skade.

Efter den vildt spændende rundvisning blev det vores tur, til at prøve kræfter med musical klassikeren GREASE.

Frede, instruerede os i den ikoniske scene hvor Danny og Sandy fortæller om deres sommerflirt.
Vi fik hver en rolle og et manuskript, herefter fik vi et kort arrangement som blev formildet på samme måde som vi kender det fra vores egne produktioner. Det var fedt at opleve at det vi lærer på M&T også er det vi vil opleve i den professionelle verden.

Efter instruktionen gav vi hver et bud på rollerne og spillescenen, hvorefter vi fik noter og feedback.
Det var så sjovt at stå på den store scene og arbejde med så kendt et stof, og særligt også sjovt at spille scenerne mens flere fra castet overværede os.

Efter at have prøvet kræfter med skuespilsdelen af forestillingen, mødtes vi med koreograf og hovedrolleindehaver Silas Holst. Han lærte os en del af dansen til We go together. Han skabte et virkelig godt arbejdsrum, hvor man kunne sætte sit eget præg på dansen. Det er fedt at mærke hans passion for faget. Foruden at lære koreografien, fik vi også sat sang på dansen. Det er virkelig hårdt og helt vildt sjovt når alle fagligheder kan komme i spil.

Foruden selv at blive undervist fik vi også lov til at se de professionelle skuespillere in action.
Der blev blandt andet repeteret danse og arbejdet på Beauty schooll drop out og grease lightning. Det var virkelig inspirerende at se dem arbejde, og man får helt sikkert noget på pengene hvis man tager ind og ser forestillingen.

Os der var afsted, har allerede planlagt en tur når forestillingen kommer til Holstebro.
Vi sluttede dagen af med at mødes med Søren Torpegaard Lund, tidligere elev på musical- og teaterlinjen. Han blev uddannet på DDSKS tilbage i 2019 og medvirker i GREASE som ensemble. Du kan læse mere om Søren her: “Gensyn med Søren”

Søren fortalte om sin vej og arbejde frem mod den karriere han har i dag. Det at han har gået på DTA og ”bare er M&Ter” lige som os, gør drømmen lidt mere virkelig. Han gav os nogle rigtig gode råd, både nogle nye, men beskæftigede også det vi lærer hjemme – nemlig at det er vigtigt at man slapper og går til alt arbejdet fordi man synes det er sjovt og gerne vil være i en proces.

Det var en fed oplevelse at se hvordan professionelle er i et arbejdsrum. De opfanger tingene så hurtigt og kaster sig ud i de ændringer og rettelser der kommer undervejs. Det var så tydeligt at mærke at de alle er professionelle og at det er deres arbejde. – Michelle, 3års elev på musical- og teaterlinjen.

Det er fedt at få lov at spejle sig i de professionelle, det er jo arbejde som det de har der er vores drøm.
Deres arbejde er lige som vores en proces. En proces hvor det er okay at stille spørgsmål, lave fejl og komme med personlige inputs – det er noget jeg helt sikkert vil tage med mig, når jeg skal arbejde videre hjemme på DTA – Sofie, 1 års elev.