Workshop binder festivalgæster tættere sammen

Elever laver workshop til Sub Festival 2018

De tre elever på Dansk Talentakademi Oliver Arndal Jensen, Adam Borchhorst Faurschou og Marcus Therkildsen lavede en workshop der havde til formål at inddrage deltagerne på festivalen i kunstværket samt gøre det sjovt og nemt for alle aldre at deltage.

Eleverne besluttede at lave en workshop, hvor der blev kastet med vandballoner fyldt med maling. Eleverne fortæller: "Det er en art happening, hvor kunsten egentlig ikke er det endelige resultat. Kunsten lever i det øjeblik ballonen kastes og malingen splatter ud på lærredet."