Omvandrende rollespil på Hjerl Hede med elever fra Dansk Talentakademi

Elever laver rollespil på Hjerl Hede i efteråsferien

Lørdag til onsdag i efterårsferien kan man møde elever fra Musical & Teaterlinjen på Dansk Talentakademi, når de optræder på Hjerl Hede. Her laver de et omvandrende rollespil, hvor de sammen med børn og deres forældre skal kæmpe mod Grev Ditmars onde planer

I efterårsferien kan man igen i år opleve elever fra Dansk Talentakademis Musical & Teaterlinje, når de optræder i et rollespil på Hjerl Hede. Fra lørdag til søndag opfører de tre gange dagligt det omvandrende rollespil ‘Grev Ditmar’, som foregår som en vandring rundt til alle de interessante bygningsværker på Hjerl Hede.

Rollespillet hedder “Grev Ditmar” og handler om en ond greve, som har lavet om på verdens dimensioner. Han har spærret alle vores gamle sagnfigurer inde i hans verden. For at slippe væsenerne fri og få dem tilbage vores verden, er der brug for gæsternes hjælp. Stykket henvender sig primært til børn og deres forældre, som vil blive involveret i rollespillet, mens de følger eleverne rundt på muséet.

Det er fjerde år, elever fra Dansk Talentakademi laver rollespil på Hjerl Hede.  I år er det 12 elever fra Musical & Teaterlinjen som deltager, og som man kan opleve i roller som nisser, munke og elverpiger. Fra lørdag til onsdag bor de sammen i en hytte på Hjerl Hede, hvor de dyrker det sociale samvær, når de ikke optræder med rollespillet.

Du kan opleve eleverne spille rollespil på Hjerl Hede fra den 14.-18. oktober.

Tidspunkter: Hver dag kl. 12:00, kl. 13:00 og kl. 15:00

Mødested: Centergården

Pris: Gratis, når der først er betalt entré. Alle under 18 år kommer altid gratis ind på muséet.

Læs mere om Hjerl Hedes efteråsaktiviteter her.