Nu er det morgen

et hjerte slår for første gang

fyldt op til randen med bølgeslag af savn

lad os lande i lysets oprindelse og bade os

ved vandets grænse

indtil du indser du har opbrugt hvert et sandkorn

jeg vil altid være tørstig

vrider mig op og hænger mig til tørre

langsomt holder jeg op med at slå

ånder lettet op

et åndedrag er et anker der holder os til livet

stilheden lægger sig som et uldtæppe over stolerækkerne

duggen

dråber mod den nøgne hud

krystalliserer sig til kærlighed

hver en celle i hver en dråbe i hvert atom

vokser sig til nye molekyler

sukker så hver en celle poser luft ud

lyser op

solen trækkes op i loftet og hænger i sin kæde

på aftenhimlen falder uroen ned

og solnedgangens sidste blik forsvinder

kæden til solen kappes over med en boltsaks

den brændende kugle af gas kolliderer med hanen og deler den i to

forsøger at lægge neglelak mens jeg taler over telefon

tankerne tager en omgang omkring Saturn

jeg maler kanten af mit bord rødt

folder ind over mig selv

duller op til en lang rejse

igennem indgangsportalen svinder vi til støv og vokser til kæmper

lamperne tændes og stjernen står i spotlight

Eksempel på kollektiv tekstproduktion, forfatterlinjen 2018.