Niveau
DTAs undervisning er på højt niveau. Alle uddannelser er
struktureret som det statsanerkendte MGK.
Uddannelserne fører eleven op til et niveau som svarer til
optagelsesprøven på den relevante længerevarende kunstneriske
uddannelse, dvs. på fx musikkonservatoriet, skuespilskolen,
kunstakademiet, Skolen for Moderne Dans, Forfatterskolen eller
Musicalakademiet.
Alle talentakademiets uddannelser omfatter årsprøver, som skal
bestås for at eleven kan fortsætte. Der afsluttes med eksamen med
ekstern censur.
Struktur
Alle uddannelser på DTA er 3-årige deltidsuddannelser på et højt
niveau.
Undervisningen omfatter ca. 10-12 lektioner om ugen og er
tilrettelagt så man parallelt kan gennemføre fx en gymnasial
ungdomsuddannelse. DTAs elever har dog også mulighed for at brede
en gymnasial ungdomsuddannelse ud over 4 år.
Elever, der allerede har færdiggjort en gymnasial
ungdomsuddannelse, kan vælge at studere på en af Holstebros
mellemlange videregående uddannelser, fx pædagoguddannelsen,
sideløbende med uddannelsen på DTA. Kontakt os for at høre mere om
mulighederne.
Miljø
Holstebro er den eneste by i landet, som huser fem
kunstneriske talentuddannelser på DTAs niveau.
Som elev på DTA får du således en unik mulighed for at få
inspiration fra talenter inden for andre kunstneriske felter.
Alle elever deltager i forskellige tværfaglige projekter,
workshops, foredrag osv. Alt dette er med til at skabe et
enestående og sprudlende kunstnerisk miljø.
Holstebro er en spændende by, som er præget af de mange unge,
der studerer i byen, og af den lange række velrenommerede
kulturinstitutioner.